Anonym eller åben

Der er en del debat omkring, hvorvidt det fortsat skal være muligt, at gøre brug af anonyme sæddonorer. Jeg vil i dette indlæg indvie jer i mine tanker og erfaring. Jeg er selv donorbarn af en anonym sæddonor, da der dengang ikke var andre muligheder.

Anonym = dårligt 

Den generelle opfattelse i befolkningen er at anonymt er lig med noget dårligt. Vi vil gerne vide så meget som muligt om alt og alle, og at fravælge muligheden for dette er for mange utænkeligt.

Statestikken viser, at par bestående af en mand og en kvinde er mere tilbøjelige til at vælge en anonym sæddonorer. Hvorimod solo mødre og lesbiske par er mere tilbøjelig til at vælge åbne donorer.

I et par bestående af en mand og en kvinde, forstår jeg godt valget om anonym donor. Særligt fra mandens perspektiv. Det er et stort kompromis at give afkald på at have sin egen biologi med i puljen, at skulle dele “far-rollen” er på dette tidspunkt er måske for meget af det gode. Det lyder egoistisk, men jeg kan godt forstå det.

Flere sider af samme sag

Det mest brugte argument for, at anonyme donorer skal afskaffes, er at det er synd for børnene. Nogle mener, at det er en ret at kende sit biologiske ophav og potientielt have muligheden for at tage kontakt. Jeg er meget bevidst om, at dette er et behov hos nogle donorbørn.
Men hvorfor fjerne muligheden for de som ikke har behov?
Jeg har ikke selv haft behovet. Jeg har synes at det var rart at at han var anonym, da det har betydet at jeg ikke også skulle tage stilling til ham. Et valg jeg havde været tvunget til at tage og brugt mere tid på, havde han være åben.

Hvis man vælger at bruge en åben donor, ligger der en stor opgave i, at sørge for at barnet har realistiske forventninger. Men også at stå der til at samle dem op, hvis de skuffes. Det er min frygt.
Argumentet om at barnet ved åben donor har mulighed for selvbestemmelse, køber jeg. Men jeg synes let man glemmer, hvor meget det kan nå at fylde de næste 18 år. 

Ærlighed er vigtigere end biologi

Min holdning er; hvorfor ændre på noget der fungere?
Jeg tror ikke det er her man skal sætte ind, for at forbedre trivslen hos donorbørn. Jeg tror det er vigtigere med ærlighed i familien, som jeg skriver om i oplægget; Fortæl det til dit barn. Det er vigtigere at sørge for at barnet ikke overraskes med nyheden om deres tilblivelse. I så fald tror jeg langt færre ville have behov for at kende til donor.

Tilbage står så spørgsmålet om anonymitet overhovedet er en mulighed med udviklingen indenfor DNA test. Burde vi i virkeligheden bekymre os mere om at passe bedre på vores donorer?

Fortæl mig gerne jeres tanker og holdninger i kommentaren nedenfor!

Læs også om mit forhold til min egen donor – Klik her

4 kommentarer

  • Wicky

    Du får et smil frem på mine læber jeg har selv en donor datter der kom til verden på Hvidovre Hospital den 290612 hun er kommet til med lukket donor. Jeg valgte fra starten at fravælge en åben donor da jeg ikke ville kunne bære at hun hele sin barndom skulle opvokse med at høre når du bliver 18år så kan du møde din biologiske far x antal minutter og herefter ingen kontakt samt at man ikke ville vide hvordan han ville være eller om han stadig var/er i live det har barnet ikke noget ud af efter min mening. Min datter fik meget tidligt fortalt at hun var donorbarn og hun aldrig ville lære sin “far” at kende og det har hun accepteret hun ved hun er et ønskebarn hun har kontakt til en halv bror som bor meget tæt på som hun går i klasse samt sfo med samt at vi har kontakt til mødre både her i Danmark og udland med samme donor. Sammi som min datter hedder kender til sit donor nummer da jeg syntes det er en vigtig ting at kende af hensyn til når hun bliver ældre. Når andre børn spørger hende har du ingen far svarer hun altid jo jeg har en donor far som hedder 7203 (har ikke lige sat hende ind i processen der syntes jeg godt hun må være lidt ældre) så kigger de andre børn lidt underligt men ser også ud til at acceptere svaret.
    Jeg er lige som så mange andre stødt ind i foredomme ang åben/lukket donor på div SEM grupper hvor dem med åben donor kalder os for egoister og ikke tænker på barnets tarv og de har ret til at kende deres biologiske ophav men hvad glæde har barnet i at vide de ting?
    Min datters donor er dobbelt donor med både åben og lukket donation fandt jeg ud af for en ca 3 år siden så jeg ligger inde med en lydfil hvor han fortæller lidt om sig selv, hvad han er uddannet som lidt om søskende,forældre,øjenfarve,fregner osv og hvis det bliver aktuelt en dag kan min datter få de informationer mere har hun ikke brug for at vide da han ikke vil blive en del af hendes liv.

    • Emma Grønbæk

      Hej Wicky,
      Først og fremmest tillykke med din datter.
      Det kan være en lang og sej kamp at vælge at få barn ved hjælp af donor. Og dersværre noget folk gerne vil kommentere på og har mange holdninger omkring. Folk er hurtige til at pege fingre, men hvem ved hvad der er rigtig for jer?
      Man må gøre op med sig selv hvad der er vigtigt. Så må man forberede og tale med barnet om de valg og muligheder der nu engang var og er. Det er ikke til at sige hvad hun ønsker når hun bliver lidt ældre, men mange donorbørn har faktisk ikke hverken lyst til eller behov for at vide noget om donor.
      Ønsker jer al held og lykke!
      Knus Emma

  • Rikke

    Hej Emma,
    Hvor er det fedt du deler din oplevelse af at være donorbarn. Jeg er selv mor til en dreng på 1 1/2 og min kæreste og jeg er enige om at han skal vide at han er donorbarn som en naturlig del af hans opvækst.
    Jeg er vild med udtrykket “den rare mand” jeg har selv brugt udtrykket “en fremmed mand” men synes jeres er meget bedre så det vil jeg skifte til
    Vi har valgt åben donor da vi ikke ville fratage vores dreng muligheden for at finde sit biologiske ophav, hvis ønsket opstår, men du har ret i at det også giver os et ansvar med at forberede ham på hvilken oplevelse det kan blive og samle ham op hvis han oplever skuffelse. Jeg tror ikke jeg havde overvejet hvor meget det vil kunne fylde i hans opvækst at han kan tage stilling til om han vil opsøge donor eller ej. Nu hvor du har skrevet det kan vi have i det baghovedet.
    Mange hilsner
    Rikke

    • Emma Grønbæk

      Hej Rikke,
      Det betyder helt utrolig meget at modtage beskeder som denne og er netop derfor jeg har oprettet bloggen her! Hvor dejligt at høre at i har gjort jer så mange tanker om at gøre det godt for jeres søn. Og med åbenhed og kærlighed er jeg sikker på at i er rigtig godt på vej
      Er glad for at høre at det satte nogle tanker igang at læse mit oplæg, mere kunne jeg ikke ønske mig.
      Knus Emma

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
error

Please follow

Facebook
Facebook
Instagram