Anonym eller åben

Der er en del debat omkring, hvorvidt det fortsat skal være muligt, at gøre brug af anonyme sæddonorer. Jeg vil i dette indlæg indvie jer i mine tanker og erfaring. Jeg er selv donorbarn af en anonym sæddonor, da der dengang ikke var andre muligheder.

Anonym = dårligt 

Den generelle opfattelse i befolkningen er at anonymt er lig med noget dårligt. Vi vil gerne vide så meget som muligt om alt og alle, og at fravælge muligheden for dette er for mange utænkeligt.

Statestikken viser, at par bestående af en mand og en kvinde er mere tilbøjelige til at vælge en anonym sæddonorer. Hvorimod solo mødre og lesbiske par er mere tilbøjelig til at vælge åbne donorer.

I et par bestående af en mand og en kvinde, forstår jeg godt valget om anonym donor. Særligt fra mandens perspektiv. Det er et stort kompromis at give afkald på at have sin egen biologi med i puljen, at skulle dele “far-rollen” er på dette tidspunkt er måske for meget af det gode. Det lyder egoistisk, men jeg kan godt forstå det.

Flere sider af samme sag

Det mest brugte argument for, at anonyme donorer skal afskaffes, er at det er synd for børnene. Nogle mener, at det er en ret at kende sit biologiske ophav og potientielt have muligheden for at tage kontakt. Jeg er meget bevidst om, at dette er et behov hos nogle donorbørn.
Men hvorfor fjerne muligheden for de som ikke har behov?
Jeg har ikke selv haft behovet. Jeg har synes at det var rart at at han var anonym, da det har betydet at jeg ikke også skulle tage stilling til ham. Et valg jeg havde været tvunget til at tage og brugt mere tid på, havde han være åben.

Hvis man vælger at bruge en åben donor, ligger der en stor opgave i, at sørge for at barnet har realistiske forventninger. Men også at stå der til at samle dem op, hvis de skuffes. Det er min frygt.
Argumentet om at barnet ved åben donor har mulighed for selvbestemmelse, køber jeg. Men jeg synes let man glemmer, hvor meget det kan nå at fylde de næste 18 år. 

Ærlighed er vigtigere end biologi

Min holdning er; hvorfor ændre på noget der fungere?
Jeg tror ikke det er her man skal sætte ind, for at forbedre trivslen hos donorbørn. Jeg tror det er vigtigere med ærlighed i familien, som jeg skriver om i oplægget; Fortæl det til dit barn. Det er vigtigere at sørge for at barnet ikke overraskes med nyheden om deres tilblivelse. I så fald tror jeg langt færre ville have behov for at kende til donor.

Tilbage står så spørgsmålet om anonymitet overhovedet er en mulighed med udviklingen indenfor DNA test. Burde vi i virkeligheden bekymre os mere om at passe bedre på vores donorer?

Fortæl mig gerne jeres tanker og holdninger i kommentaren nedenfor!

Læs også om mit forhold til min egen donor – Klik her

Related Articles

Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More
Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More

Tabu

Først og fremmest har der i mange år været store hemmeligheder forbundet med donorbørn. Særligt hvis man i familien har ventet med at fortælle det til barnet. Venner og familie har måske kendt sandheden og har været bange for at afsløre den store hemmelighed.

Read More