De blanke felter

Jeg har valgt at skrive dette blogindlæg omkring de blanke felter. Med de blanke felter mener jeg da ting, som jeg ikke kan svare på eller ved noget om fordi jeg ikke ved noget om donor. Det er små ting som har fyldt i mit liv og som jeg synes adskiller sig ved at være donorbarn.

Jeg har valgt at skrive dette blogindlæg omkring de blanke felter. Med de blanke felter mener jeg de ting, som jeg ikke kan svare på eller ved noget om fordi jeg ikke ved noget om donor. Det er små ting som har fyldt i mit liv og som jeg synes adskiller sig ved at være donorbarn. 

Hvem ligner jeg egentlig?

De blanke felter – min familie

Netop disse tanker beskæftigede jeg mig rigtig meget med da jeg var yngre.
Alle husker nok at de er blevet sammenlignet med deres forældre. Folk har kommenteret på hvem man ligner og hvem man i hvert fald ikke ligner.
Naturligt nok kom dette til at fylde meget for mig.
En sætning som ”gud hvor du ligner din mor” fik mig til at tænke over, hvordan min donor mon så ud. Hvilke træk jeg havde som tydeligt var fra ham, og hvilke som bare var mine.
Hvem ligner hvem er ofte smalltalk, men kan have stor betydning. Det havde det for mig. Jeg brugte meget tid på at tænke over, hvordan min donor mon så ud. Om jeg havde hans næse eller øjenfarve eller højde?
Det var en undren ikke en sorg. Måden vi snakkede om det på derhjemme har altid gjort at jeg bare følte at det var sejt med mine mystiske træk.

Genetik – hvad har jeg med mig?

Genetisk er et af de steder hvor jeg synes at donor giver anledning til mange ubesvarede spørgsmål.  Jeg har i en periode arbejdet som stamtræstegner på en genetisk afdeling, og har herigennem både viden og interesse for genetik generelt.
Som donorbarn har jeg 50% genetik som er ukendt.
Netop dettte fik vi rigtig øjnene op for for et par år siden. Her fandt vi nemlig ud af at jeg var laktoseintolerant. Det er et arveanlæg man skal have fra både mor og far for at barnet bliver laktoseintolerant.
Og netop hvad disse arvelige egenskaber angår er jeg flere gange blevet konfronteret med min uvidenhed.
Hos lægen bliver man ofte spurgt til sygdomme i familie i forskellige anledninger. Her har jeg igen blanke felter og ingen forudsætninger for at give et fyldestgørende svar.

Men er det så slemt?

Jeg kunne ikke finde på andre end disse 2 punkter i mit liv, hvor jeg virkelig har følt at det at jeg var donorbarn har betydet at jeg manglede svar. Derfor kan jeg heller ikke andet end konkludere, at det ikke har været store tab for mig indtil videre.
Hvem ved måske kan det ændre det sig. Men lige nu lever jeg i lykkelig uvidenhed og befinder mig godt med det i mit liv lige nu.

Jeres tanker og oplevelser hører jeg meget gerne om. Skriv i kommentarfeltet under opslaget!

Knus Emma

Del blogindlæg:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

4 reaktioner

  1. Vil du da råde oss donorforeldre, som har tilgang på all informasjon om vår donor (åpen), fremfor å vente til de blir 18 og får tilgang selv?

    1. Hej Kristina, jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du spørger om. Kan du uddybe?

  2. Hej Emma

    Da jeg gerne vil vide svaret til Kristinas spørgsmål, så vil jeg klargøre hvad jeg tror hun mener.

    Når man vælger en åben donor, så får man alverdens info, så som: info om hans familie, hans interesser, børnebillede, brev fra ham og sågar hans stemme.

    Ville det være bedre at barnet ventede med den slags info til vedkommende bliver 18, eller ej?

    Det er selvfølgelig noget andet når du har en far, men vil gerne høre din oplevelse af det.

    1. Hej Maiken og mange tak for din kommentar!

      Jeg ved ikke om jeg ville vente eller ej. Tænker det kommer utrolig meget an på barnet, om de har lyst til at vide noget om ham eller ej. Hvis det er barnet ønske så synes jeg helt bestemt man skal vise det.
      Det vigtigste tænker jeg er at fortælle barnet, at man har de informationer og muligheder, så de igen ikke føler det er noget man har skjult for dem.
      Det vigtigste er er som altid at være ærlig og tale om tingene.

      Hvad er den holdning til det selv?

      Mvh Emma

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Læs mere

Related Posts

Ny Instagram

Just launched a brand new IG profile. I hope that you guys will take a look and maybe even follow. I plan on having some more content on the IG compared to my blog.

Ægdonation & en drøm om at blive mor

En personlig fortælling om oplevelsen af, hvordan grænsernes rykkes og følelserne løber af med en under et forløb i fertilitetsbehandling. Læs hvordan Becky og Matt’s 5 år i IVF behandling resulterede i ægdonation og 3 dejlige piger.

Forfølger faderskab

For Alex og hans kone var det ikke let at blive den familie, de altid havde drømt om. Dette kom som et chok for dem begge. Alex deler det mandlige perspektiv af infertilitet og forældre til et donor undfanget barn. Han deler sine erfaringer åbent og ærligt på Instagram.

Kan vi droppe politikken for en stund?

Kan vi droppe politikken for en stund?

Først og fremmeste er det vigtigt for mig at sige, at alt det jeg laver, ikke er med et politisk perspektiv. Det der driver mig, er det samme som driver mig som sygeplejerske, nemlig omsorg for andre og lysten til at hjælpe og, til tider lidt naivt, forhåbentlig gøre en forskel.

Et unika

Et unika – Hemmerligheder som gør os unikke.

Hemmerligheder som gør os unikke. Jeg var ikke ligesom alle andre, jeg var unik og unik var noget godt. En af de ting mine forældre, til mit store held, lykkedes med var at få mig til at føle mig virkelig særlig.

Dansk