Can we drop the policy for a while?

Findes der noget værre end at få at vide at man står for noget, man slet ikke selv er enig I?

Findes der noget værre end at få at vide at man står for noget, man slet ikke selv er enig I? Det gør der nu nok, men ikke desto mindre er det utrolig ubehageligt og svært at navigere i. Jeg oplevede det selv for nylig og vil i den anledning lave et oplæg om, hvad det egentlig er jeg står for og hvad mine intentioner med alt det jeg laver nu, egentlig er. Jeg har oplevet at andre donorbørn, som ønsker anonym sæddonation forbudt i Danmark mener, at jeg er fortaler for anonyme donorer.
Først og fremmeste er det vigtigt for mig at sige, at alt det jeg laver, ikke er med et politisk perspektiv. Det betyder ikke at jeg ikke forholder mig politisk og ikke har en holdning, men det er for mig ikke det, som er det væsentlige at dele. Det der driver mig, er det samme som driver mig som sygeplejerske, nemlig omsorg for andre og lysten til at hjælpe og, til tider lidt naivt, forhåbentlig gøre en forskel.
Hele denne proces har ført mig ind i fertilitetsverdenen og var på ingen måde planlagt, men udsprang af en samtale med en veninde. Hun er lesbisk og ønskede selv at vide mere om mine tanker og følelser. Herfra udsprang ideen om, at der måske var andre der havde det ligesom hende. Da jeg undersøgte det en smule synes jeg kun jeg mødte fordomme og ulykkelige beretninger som var langt fra min egen opfattelse af at være donorbarn. Derfor startede jeg bloggen her. I takt med at jeg blev offentlig modtog jeg en masse feedback. Både fra andre donorbørn som havde det ligesom mig, men i den grad også fra forældre eller kommende forældre som havde brug for håb og noget at støtte sig til. De var SÅ taknemmelige, og deres taknemmelighed gav mig lysten til at dele mere. Tingene har grebet om sig og i dag står jeg her, men hvor er det dog det hele værd! Jeg forsøger og droppe politikken for en stund og fokusere på menneskerne.

Related Articles

Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More
Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More

Tabu

Først og fremmest har der i mange år været store hemmeligheder forbundet med donorbørn. Særligt hvis man i familien har ventet med at fortælle det til barnet. Venner og familie har måske kendt sandheden og har været bange for at afsløre den store hemmelighed.

Read More
English (UK)