Mm negative følelser som til tider også har meldt sig i forbindelse med at være donorbarn. Indlægget handler om, hvordan jeg til tider har følt mig ensom.

Dette er mit første blogindlæg, hvor jeg fortæller om negative følelser i forbindelse med at være donorbarn. Indlægget handler om, hvordan jeg til tider har følt mig ensom.

Jeg var verdens mest ønskede barn. Mine forældre kæmpede i 6 år for at få mig, og jeg var et lille mirakel. Det sidste æg, som havde være frosset flere måneder og bare skulle “ryddes op”, som min mor siger. De havde mistet håbet og var næsten igennem godkendelsen til adoption. Men så kom jeg. Derfor fik jeg også en særlig opmærksomhed og benovelse fra mine forældre som baby.
Der gik 22 måneder og så kom tvillingerne til verden. Ikke nok med at de var to, er de også min fars biologiske børn. Dette skyldes den dengang nye ISCI-metode.

Jeg var meget jaloux over nu at skulle dele opmærksomheden!

Mine forældre har aldrig gjort forskel på os. I deres øjne er vi alle lige meget deres børn. Vi var meget gamle før tanken om, at vi var halvsøskende, slog os for første gang. Det skyldes nok, at det aldrig har føltes sådan.

At opleve ensomhed

Som de fleste nok har hørt eller oplevet, er der bare noget med tvillinger. De har et helt særligt bånd, man aldrig bliver en del af. En indforståethed man også kan opnå efter mange års ægteskab. Og det var lige netop der, jeg befandt mig, mellem mine forældres og mine søstres indforståethed.

Særligt når hele familien var på ferie, blev det tydeligt for mig. Der var mor og far, Asta og Iris, og så var der mig – sådan lidt til overs. Det var aldrig tilfældet, men det føltes sådan netop på grund af denne indforståethed.
Og det talte ind i noget som lå og ulmede i underbevidsheden, nemlig ensomheden i at være anderledes. Jeg følte mig udenfor og som det sorte får i familien. Men så snart vi igen var hjemme i vante rammer, med hverdag, venner og fuld fart forsvant følelsen.


Pludselig at føle sig ensom, som jeg selv har oplevet, tror jeg mange mennesker oplever. Ensomhed er et yderst taburiseret emne og derfor ikke noget, mange taler om. Jeg skriver ikke dette indlæg for at folk skal have ondt af mig, eller fordi min familie gjorde noget forkert. Blot for at fortælle, at det er okay at føle sig ensom og anderledes fra tid til anden. Det har ikke gjort, at jeg er ulykkelig eller utilfreds med mine forældres valg.
Det har gjort mig opmærksom på et punkt, hvor jeg skal arbejde med mig selv.
Måske hvis jeg havde talt med andre om det, eller delt erfaringer med andre donorbørn havde ensomheden føltes mindre?

Åbenhed

Taburiserede emner er aldrig lette at tale om, men muligvis de vigtigste at tale om. Det er her man virkelig kan gøre en forskel for andre mennesker og netop måske afhjælpe en følelse af ensomhed hos et andet menneske.

Læs også mit indlæg Tabu om forskellige taburiserede aspekter angående donorbørn.

Jeg er opdraget til at tale om tingene, når noget er svært. At være mere åben vil muligvis hjælpe fremtidige donorbørn af med noget af den ensomhed, de kan opleve.

Det er i hvert fald mit håb!


Fortæl mig meget gerne om jeres erfaringer med ensomhed i forbindelse med at være donorbarn i kommentarfeltet nedenfor.

Del blogindlæg:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

2 reaktioner

  1. Tak for din åbenhed og ærlighed! Jeg har selv en Emma, som jeg har fået med en donor. Min lille stjerne. Hun er kun 5 år, men det er interessant at følge dine tanker på bloggen. Måske vil hun have nogle af de samme refleksioner en dag. Kh. Lene

    1. Hej Lene,
      Tusind tak for din besked! Det er netop mit håb at det kan være en hjælp for børn som eksempelvis din Emma. Men også forældre så de ikke føler sig så alene.
      Jeg ønsker jeres familie alt det bedste!
      Kærlig hilsen Emma

Skriv et svar til Lene Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs mere

Related Posts

Ægdonation & en drøm om at blive mor

En personlig fortælling om oplevelsen af, hvordan grænsernes rykkes og følelserne løber af med en under et forløb i fertilitetsbehandling. Læs hvordan Becky og Matt’s 5 år i IVF behandling resulterede i ægdonation og 3 dejlige piger.

Forfølger faderskab

For Alex og hans kone var det ikke let at blive den familie, de altid havde drømt om. Dette kom som et chok for dem begge. Alex deler det mandlige perspektiv af infertilitet og forældre til et donor undfanget barn. Han deler sine erfaringer åbent og ærligt på Instagram.

Sæddonation i Danmark

Hvad har betydning for de danske sæddonorer? Kompensationer, tillid, og relationer er i fokus i det projekt jeg netop har skrevet som afslutning på min uddannelse til sygeplejerske.

Er du donorbarn?

Er du donorbarn?

Jeg går ind for oplysning, men på dette emne er den endnu sparsom. Derfor bakker jeg utrolig meget op om projekter, der kan gøre os alle sammen lidt klogere på vores erfaringer og oplevelser som donorbørn.

Kan vi droppe politikken for en stund?

Kan vi droppe politikken for en stund?

Først og fremmeste er det vigtigt for mig at sige, at alt det jeg laver, ikke er med et politisk perspektiv. Det der driver mig, er det samme som driver mig som sygeplejerske, nemlig omsorg for andre og lysten til at hjælpe og, til tider lidt naivt, forhåbentlig gøre en forskel.

Dansk