Fortæl det til dit barn 

Jeg var en glad lille pige, dog med en unaturlig stor interesse for befrugtning, hvilket har ført til den tegning som nu er mit logo. En tegning jeg tegnede da jeg var 5 år gammel.

Mine forældre var unge da de begyndte, og efter 6 års fertilitetsbehandling ventede de sig endelig et barn. Da blev de, af lægen som havde hjulpet dem til at blive gravide, råddet til aldrig at fortælle sandheden. Det var det råd man gav forældrene til donorbørn tilbage i 90’erne. Man er heldigvis blevet klogere den dag i dag. Og til mit held var det et råd mine forældre ikke havde nogle intentioner om at følge. 


Mine forældre var bange for, at jeg ville vende dem ryggen, hvis det en dag pludselig kom frem at min far, i biologisk forstand, ikke var min rigtige far. De havde gennem hele forløbet været ærlige overfor familie og venner, om at de kæmpede for at få et barn. Og hvad skulle man så fortælle dem? Sandheden og håbe på at ingen nogensinde ville komme til at tale over sig. Eller finde på en løgn overfor dem også? 

Mine forældre så kun ulemper og større tab ved at holde det hemmeligt at jeg skabt ved hjælp af donor. Det har betydet at jeg er vokset op med historien om, at en rar mand som vi ikke kender, hjalp os til at blive en familie. 
Vi snakkede om det så langt tilbage jeg kan huske. Jeg fik tidligt i livet forklaret, hvordan en sædcelle fra manden skulle finde ægget fra damen, for at de kunne blive til et barn. Mine forældre forklarede mig at en mand havde hjulpet ved at give sædcellen. Jeg har altid tænkt på ham som noget rart som hjalp os. 

Jeg er så uendelig glad for at mine forældre var ærlige og fortalte historien fra jeg var helt lille. Det blev aldrig et chok for mig, og mine forældre blev sparet for den pinsel jeg er overbevist om at det er, at holde på sådan en hemmelighed. 
Mange venter til at barnet er blevet ældre, så de bedre forstår. Nogle venter efterfølgende på det rigtige tidpunkt, men hvornår er det? Spar jer selv for den pinsel og fortæl det fra starten af barnet liv. Så forstår de gradvist mere og mere. 

Jeg var en glad lille pige, med en unaturlig stor interesse for befrugtningen. Som 5 år gammel tegnede jeg denne tegning, som nu er mit logo.
Æg og sædceller tegnet af Emma 5 år 

Del blogindlæg:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

4 reaktioner

  1. Hej Emma
    Så stolt på dine vejne for din blog og dit ønske om at fortælle din historie

    1. Hej Emma,
      Sikke en fin historie fra virkeligheden. Jeg har selv en lille pige, som er kommet til verden ved hjælp af donor. Hos hende fylder far meget, primært fordi hun ingen far har. Donor har hun døbt donorfar, det er hendes måde at bløde op på hendes livshistorie. Jeg vil læse din blog for hende, da jeg tror hun kan havde godt af at høre din historie.

      1. Hej Lone,
        Det er jeg meget glad for at du synes. Håber at det kan være en hjælp for din datter at høre min histoire. Der har også været perioder i mit liv hvor det har fuldt meget, men det har aldrig været noget jeg var ked af eller skammede mig over. Det tror jeg er det vigtigste.
        Og mange tak fordi du skriver!
        Mvh Emma

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs mere

Related Posts

Forfølger faderskab

For Alex og hans kone var det ikke let at blive den familie, de altid havde drømt om. Dette kom som et chok for dem begge. Alex deler det mandlige perspektiv af infertilitet og forældre til et donor undfanget barn. Han deler sine erfaringer åbent og ærligt på Instagram.

Sæddonation i Danmark

Hvad har betydning for de danske sæddonorer? Kompensationer, tillid, og relationer er i fokus i det projekt jeg netop har skrevet som afslutning på min uddannelse til sygeplejerske.

Er du donorbarn?

Er du donorbarn?

Jeg går ind for oplysning, men på dette emne er den endnu sparsom. Derfor bakker jeg utrolig meget op om projekter, der kan gøre os alle sammen lidt klogere på vores erfaringer og oplevelser som donorbørn.

Kan vi droppe politikken for en stund?

Kan vi droppe politikken for en stund?

Først og fremmeste er det vigtigt for mig at sige, at alt det jeg laver, ikke er med et politisk perspektiv. Det der driver mig, er det samme som driver mig som sygeplejerske, nemlig omsorg for andre og lysten til at hjælpe og, til tider lidt naivt, forhåbentlig gøre en forskel.

Et unika

Et unika – Hemmerligheder som gør os unikke.

Hemmerligheder som gør os unikke. Jeg var ikke ligesom alle andre, jeg var unik og unik var noget godt. En af de ting mine forældre, til mit store held, lykkedes med var at få mig til at føle mig virkelig særlig.

Dansk