Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv. Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Lidt om mig 

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv. 
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger. Jeg læser lige nu til sygeplejerske og er halvvejs igennem uddannelsen. 
Og når ja så er jeg donorbarn. 
Jeg har altid vidst at jeg var donorbarn, og det har været noget jeg har fortalt åbent om siden jeg var helt lille. Min mor siger at jeg altid har følt at jeg havde en oplysningspligt hvad det angår. Måske har hun ret. I hvert fald er det netop det jeg vil fortælle om på denne blog. 

Hvorfor jeg laver denne blog 

Det begyndte for et års tid siden, hvor en veninde spurgte mig om min oplevelse af og erfaringer med det at være donorbarn. Hun og hendes kæreste planlagde at gøre brug af en sæddonor, men følte de stod med så mange ubesvarede spørgsmål. 

Det satte gang i mine tanker om, at andre måske kunne have gavn af at høre fra et donorbarn, hvad det har betydet i mit liv. Derfor har jeg valgt at fortælle om min opvækst og hvad det har fyldt for mig igennem livet.
Generelt synes jeg at der i vores samfund, mangler viden og positive historier om donorbørn. Medierne fremstilles et ensidigt billede af hvad sæddonationer i fertilitetsbehandling betyder, men måske er det hele ikke så sort og hvidt. 
Jeg fortæller ikke min historie som ”den rigtige” men som et indblik i, hvordan det også kan være at være donobarn.

Mine projekter 

Jeg er lige nu ved at skrive en bog om mine oplevelser og erfaringer som donorbarn. Dette er i samarbejde med Anne som er journalist. I bogen har vi inviteret eksperter fra forskellige fagområder til at deltage og den derfor en blanding af personlige erfaringer og historier. Men indeholder også gode råd fra foskerer, læger og psykologer. Mit håb for bogen er at den kan være en hjælp til kommende forældrepar som vil gøre brug af donor. Men muligvis også være en hjælp for donorbørn og donorer. 
Jeg vil gerne sprede en mere glædelig fortælling om donorbørn, og er klar til at stå frem med egne erfaringer. 

Netop i denne anledning er jeg inviteret til at tale til Cryos symposium.
Her kommer folk hele Europa som på en eller anden måde har noget med fertilitetsindustrien at gøre. Jeg skal holde et oplæg om hvem jeg er, hvad vi har gjort i min familie og hvad det har betydet for mig at min donor var anonym. Og sidde i et diskussionspanel med nogle af de andre deltagere på symposiet. 
Det er både utrolig spændende og meget angstprovokerende begge projekter, men jeg håber det kan gøre en forskel.

Det var lidt om mig, og hvorfor jeg laver denne blog. Jeg håber at du finder den spændende og at du vil følge med i fremtiden! 

Knus Emma Grønbæk 

Del blogindlæg:

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

5 reaktioner

  1. Hej Emma,
    Spændende projekt, jeg ser frem til at følge med!

    Mvh Charlotte

  2. Jeg er stolt af at være søster med dig. Det virkelig et spændende, imponerende, vigtigt og sejt projekt. Jeg glæder mig til at følge med. Knus

    1. Jeg er meget interesseret i hvordan du har fået adgang til Cryos symposium…?

      1. Jeg skrev bare til dem hvem jeg var og min historie. Så har jeg været til et par møder med dem hvor de foreslog at jeg kunne deltage til symposiet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs mere

Related Posts

Forfølger faderskab

For Alex og hans kone var det ikke let at blive den familie, de altid havde drømt om. Dette kom som et chok for dem begge. Alex deler det mandlige perspektiv af infertilitet og forældre til et donor undfanget barn. Han deler sine erfaringer åbent og ærligt på Instagram.

Sæddonation i Danmark

Hvad har betydning for de danske sæddonorer? Kompensationer, tillid, og relationer er i fokus i det projekt jeg netop har skrevet som afslutning på min uddannelse til sygeplejerske.

Er du donorbarn?

Er du donorbarn?

Jeg går ind for oplysning, men på dette emne er den endnu sparsom. Derfor bakker jeg utrolig meget op om projekter, der kan gøre os alle sammen lidt klogere på vores erfaringer og oplevelser som donorbørn.

Kan vi droppe politikken for en stund?

Kan vi droppe politikken for en stund?

Først og fremmeste er det vigtigt for mig at sige, at alt det jeg laver, ikke er med et politisk perspektiv. Det der driver mig, er det samme som driver mig som sygeplejerske, nemlig omsorg for andre og lysten til at hjælpe og, til tider lidt naivt, forhåbentlig gøre en forskel.

Et unika

Et unika – Hemmerligheder som gør os unikke.

Hemmerligheder som gør os unikke. Jeg var ikke ligesom alle andre, jeg var unik og unik var noget godt. En af de ting mine forældre, til mit store held, lykkedes med var at få mig til at føle mig virkelig særlig.

Dansk