Om ham som hjalp os til at blive en familie 

Jeg har flere gange i mine indlæg omtalt min donor som ”en rar mand” og det vil jeg nu komme med en forklaring på. Jeg ved ikke, om det er noget i overhovedet har lagt mærke til, eller har undret jer over.
I hvert fald er det helt med vilje, da det netop er sådan jeg tænker på ham.

Da jeg lige var blevet født, lavede mine forældre en børnebog til mig. Det var en bog som handlede om deres kamp for at få MIG. En bog som forklarede hvorfor og hvordan jeg var kommet til verden på denne måde. Det var en glad bog, som vi ofte læse som godnathistorie hele min barndom, og i netop denne bog var første gang jeg hørte om ”ham” min donor. 
I bogen står der:

En mand, som Mor og Far ikke kender, ville gerne hjælpe og han gav sædceller nok til at komme på Mors æg. Og snart var Mor gravid

Denne lille sætning skulle vise sig at få stor betydning. For mig har han nemlig altid været ham den rare mand som hjalp os, da vi virkelig havde brug for hjælp.  

Og nu er der sikkert nogen der sidder og tænker ”Jamen han har jo fået penge for det! Det er slet ikke uselvisk. Han gjorde det sikkert bare for pengenes skyld” 

Til jer vil jeg så sige; Ja, men hvad ændrer det?
Jeg synes at det er skønt og helt på sin plads, at han har fået kompensation for den tid han brugte på at donorer sin sæd.
Det er nemlig ikke noget der bare tager 2 minutter, der er en lang proces med godkendelser og screening.
At give noget så dyrebart som sin egen sæd, til et fremmed par hvis største ønske var at få et barn. Det er i mine øjne næstekærlighed.

For mig har han gjort os en kæmpe tjeneste, og en jeg vil være evigt taknemmelig over. Jeg vil aldrig kunne gengælde denne storsindethed han har udvist, for jeg ønsker ikke at møde ham. Jeg håber i mit stille sind at han kan mærke min taknemmelighed og at verden tilsmiler ham på hans vej. 

Så til alle jer sæddonorer, anonym som åben, det er en kæmpe gave i giver og i fortjener TAK! Hvad end motivationen var er det en uselvisk handling og et udtryk for stor næstekærlighed.  


Nå men tilbage til min børnebog vil jeg sige, at jeg tror netop at denne ene lille sætning har gjort at dette er hvad jeg tænker og føler angående min donor.
Jeg tror at retorikken omkring donor, kan få en kæmpe betydning for barnet forhold til ham i fremtiden. Jeg er i hvert fald overbevist om at mine taknemlighed afspejles i den positive retorik der altid har været om ham i min familie.

Jeg håber flere donorbørn har og i fremtiden vil få det ligesom mig. Jeg håber ikke indlægget træder nogle over tæerne – det vil aldrig være min hensigt. Jeg deler blot mine tanker og erfaringer i håb om at de kan være til gavn for andre.

Knus Emma

Related Articles

Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More
Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More

Tabu

Først og fremmest har der i mange år været store hemmeligheder forbundet med donorbørn. Særligt hvis man i familien har ventet med at fortælle det til barnet. Venner og familie har måske kendt sandheden og har været bange for at afsløre den store hemmelighed.

Read More