Sæddonation i Danmark

FN har opstillet 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor det tredje mål har til fokus at fremme sundhed og trivsel. Her fremgår det, at der inden 2030 skal sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed. Når der inden 2030 skal være universel adgang til reproduktive sundhedsydelser, vil forskellige faktorer påvirke efterspørgslen på sæddonorer. Derfor er det utrolig vigtigt at værne om donorerne, der udviser samfundssind og hjælper andre mennesker med at få opfyldt drømmen om en familie. Samfundet kan bidrage ved at forsøge at gøre deres betingelser så ideelle som muligt.

De sidste par måneder har jeg været i fuld gang med min Bachelor. En bachelor som også endte med at handle lidt om sæddonation. Vi har i projektet arbejdet på at finde ud af, hvordan sygeplejersker kan sikre de bedst mulige betingelser i sædbanken. Vi har taget udgangspunkt i relationen mellem sygeplejerske og donor, for at undersøge, hvilke områder som har størst betydning for donorerne. I forløbet interviewede vi 3 sæddonorer som været aktive donorer i minimum ét år. Her var det tydeligt at penge til at begynde med var et stort incitament, men at dette ændrede sig i løbet af deres forløb. Hvor ønsket om at hjælpe barnløse par med tiden blev mere betydningsfuldt end kompensationen. Vi så, at donorerne gør sig mange overvejelser om inddragelsen af deres netværk. De inddrager oftest dem, hvor donationen kan have en indflydelse. De fortæller generelt ikke meget om deres virke til hvem som helst, da de oplever stigmatisering fra samfundet og står ofte ansigt til ansigt med negative reaktioner. Donorerne påpeger, at stigmatiseringen ofte opstår, fordi befolkningen mangler oplysning om, at sæddonation handler om mere end bare penge. Endnu et af de signifikante fund vi gjorde, var at fundamentet for den gode relation opstår, når der er tillid mellem donor og sygeplejerske, og netop den gode relation skaber et grundlag for godt samarbejde. 

Alt i alt har det været et spændende forløb, med mange relevante fund og overvejelser. Generelt et emne, som jeg personlig, ikke mener er undersøgt tilstrækkeligt. At stigmatisering dukkede op var ingen overraskelse, men hvor er det dog ærligt. Jeg krydser fingre for at fremtiden bringer øget opmærksomhed og mindre stigmatisering med sig!  

Related Articles

Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More
Emma Grønbæk Donorbarn

Hvem er jeg?

Som introduktion til denne blog vil jeg fortælle lidt om mig selv.
Mit navn er Emma, jeg er 24 år. Jeg er født og opvokset i Århus med min mor og far og to yngre søstre som er tvillinger.

Read More

Tabu

Først og fremmest har der i mange år været store hemmeligheder forbundet med donorbørn. Særligt hvis man i familien har ventet med at fortælle det til barnet. Venner og familie har måske kendt sandheden og har været bange for at afsløre den store hemmelighed.

Read More
Dansk