Om ham som hjalp os til at blive en familie 

Jeg har flere gange i mine indlæg omtalt min donor som ”en rar mand” og det vil jeg nu komme med en forklaring på. Jeg ved ikke, om det er noget i overhovedet har lagt mærke til, eller har undret jer over.
I hvert fald er det helt med vilje, da det netop er sådan jeg tænker på ham.

Da jeg lige var blevet født, lavede mine forældre en børnebog til mig. Det var en bog som handlede om deres kamp for at få MIG. En bog som forklarede hvorfor og hvordan jeg var kommet til verden på denne måde. Det var en glad bog, som vi ofte læse som godnathistorie hele min barndom, og i netop denne bog var første gang jeg hørte om ”ham” min donor. 
I bogen står der:

En mand, som Mor og Far ikke kender, ville gerne hjælpe og han gav sædceller nok til at komme på Mors æg. Og snart var Mor gravid

Denne lille sætning skulle vise sig at få stor betydning. For mig har han nemlig altid været ham den rare mand som hjalp os, da vi virkelig havde brug for hjælp.  

Og nu er der sikkert nogen der sidder og tænker ”Jamen han har jo fået penge for det! Det er slet ikke uselvisk. Han gjorde det sikkert bare for pengenes skyld” 

Til jer vil jeg så sige; Ja, men hvad ændrer det?
Jeg synes at det er skønt og helt på sin plads, at han har fået kompensation for den tid han brugte på at donorer sin sæd.
Det er nemlig ikke noget der bare tager 2 minutter, der er en lang proces med godkendelser og screening.
At give noget så dyrebart som sin egen sæd, til et fremmed par hvis største ønske var at få et barn. Det er i mine øjne næstekærlighed.

For mig har han gjort os en kæmpe tjeneste, og en jeg vil være evigt taknemmelig over. Jeg vil aldrig kunne gengælde denne storsindethed han har udvist, for jeg ønsker ikke at møde ham. Jeg håber i mit stille sind at han kan mærke min taknemmelighed og at verden tilsmiler ham på hans vej. 

Så til alle jer sæddonorer, anonym som åben, det er en kæmpe gave i giver og i fortjener TAK! Hvad end motivationen var er det en uselvisk handling og et udtryk for stor næstekærlighed.  


Nå men tilbage til min børnebog vil jeg sige, at jeg tror netop at denne ene lille sætning har gjort at dette er hvad jeg tænker og føler angående min donor.
Jeg tror at retorikken omkring donor, kan få en kæmpe betydning for barnet forhold til ham i fremtiden. Jeg er i hvert fald overbevist om at mine taknemlighed afspejles i den positive retorik der altid har været om ham i min familie.

Jeg håber flere donorbørn har og i fremtiden vil få det ligesom mig. Jeg håber ikke indlægget træder nogle over tæerne – det vil aldrig være min hensigt. Jeg deler blot mine tanker og erfaringer i håb om at de kan være til gavn for andre.

Knus Emma

3 kommentarer

  • ida vogel

    Kære Emma
    Jeg synes du her belyser et utroligt vigtigt emne: relationen mellem barnet og anonym donor – set fra “barnets” synsvinkel. Det er interessant at læse om!
    KH Ida

  • Lise Henriette Lorentzen

    Hej Emma
    Jeg er meget interesseret i at lave en bog til begge mine børn som er blevet til via en donor. Kan du beskrive din? Hvad er vigtigt at have med? Er det muligt at se et udkast?
    Bedste hilsner
    Lise

    • Emma Grønbæk

      Hej Lise,
      Det synes jeg lyder som en rigtig god ide som jeg kun kan støtte op om!
      Jeg arbejder netop nu på at lave en guide til selv at lave en sådan bog.
      Min indeholdte fortællingen om hvorfor mine forældre havde haft svært ved at få børn og havde valgt at bruge donor. Hvordan hele forløbet var og hvor glade de var for endelig at blive forældre til lige netop mig.
      Tror det vigtigste er at man kan mærke kærligheden og omsorgen så barnet føler sig tilvalgt og særligt.
      Håber det var forklaring nok, ellers skriv endelig igen!
      De bedste hilsner Emma

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
error

Please follow

Facebook
Facebook
Instagram